saa han ikke fik sove om Nætterne. Han laa 
i Svalgangen og Loftet fra Buret rak helt 
fremover Gangen. Der droges Gjenstander efter 
Loftsgulvet, og tildels hørtes det som Rottegnag. 
Han saa flere gange efter om han skulde 
kunne opdage Aarsaken til dette, men det 
var ikke muligt. Rotter kunde det paa ingen 
Maate være. Flere Sabler med Flatbrød m.m. 
stod helt urørt. Spektaklet gjentok sig 
hvær eneste Nat. Mange Reisende, som hadde 
ligget i dette Bur har hørt lignende Rumstering 
og faaet Vaakenat. Kristian Jakobsen Sundsli 
laa der engang, og da rumsterede det tillike 
under Bursgulvet omtrent som en Flok 
Gjeiter holdt paa at slikke under Gulvet 
og samtidigt kakke med Hornene opunder. 
Folket paa Gaarden vilde dog ikke høre 
om at der skulde være noget foruroligen 
de i dette Bur. – 
5. Ingvald Linvik var paa Tur nedover til 
Mosjøen om Høsten, det var lidt Sne paa 
Marken. Han passerede forbi Gaarden Kalv 
mones tidlig om Morgenen mens det var 
bra mørkt, og Folket paa Gaarden enda 
ikke var staat op. Han gik da ikke gjennem 
Gaarden, men paa Baksiden av et Stabur 
som stod mit for Hovedbygningen. Kommen 
midt for Buret fik han se en ny opkastet 
Grav med Jordhauge paa begge Sider, og 
et Menneske siddende ved Graven og se 
ned i denne, idet det av og til bevægede 
Hodet. Senere erfarede han at der var 
død en Datter paa Gaarden og at denne 
da nættop laa paa Likstraa i dette Bur. –