Full text: Folkeminne (Originalen) 1926 Hattfjelldal

Varsler. & 
Fremsynte. 
(Fortalt av Olianna G. Røsvatsbugt) 
Før hendes Far 
Gulle Olsen Røsvatsbugt 
og en av Brødrene 
gik sig gjennem Isen paa Røsvetsbugten og 
druknede hendte følgende: Sommeren forud 
– før paafølgende Vinter – hørte Gulle selv 
at det drog og ruskede med en Del Sagbord 
som laa under Staburet paa Gaarden, og en 
gang hørte han en skarp Smeld der, og det 
gjorde et ubehageligt Indtryk paa ham. 
Samme Høst, da han var i Skogen, hørte 
han at nogen raapte paa ham (Hans Navn) og 
det saa høit at han fandt sig beføiet til at svare 
derpaa. Men han opdaget ikke Nogen. Da G. 
og Søn gik sig gjennem Isen 31 October 1880 blev 
en Del av de under Staburet liggende Bord 
av Gaardens øvrige Folk i Hu og Hast truk 
ket frem, bragt paa Isen og lagt til Bro 
paa den svake Is 
for at komme til Drukningstedet og treæk 
ke de da alt Druknede op. Raapet som 
G. tidligere hadde hørt kom ogsaa nettop 
fra den Kant hvor Drukningsulykken skedte. 
Kirsti Jonsdatter var oppe om Natten 
paa Røsvatsbugt en Tid før denne Druknings 
ulykke indtraf, og saa da i Mastuesvolne 
en stor Flamme slaa op tilveirs og atter for 
svinde. Der blev ogsaa de druknede indlagt 
efter at de var trukket op av Vandet og 
bragt tilgaards. 
To Aar før Gulle druknet, gik Datteren 
Olianna med Bøtter, og skulde efter Vand 
om Sommeren. G. hadde kjørt Høi til en Lade 
i Nærheten og pakket ind det sidste av 
Høiet. Han skulde saa gjerde at Ladedøren 
for Kreaturene. Mens han holdt paa med 
dette syntes det i Midlertid for Datteren som