tok han op sit Lomtørkle, tørka Kjæringa 
om Munden aa kjøst ho. Kjæringa vart 
saa forskremt at ho sæt i aa graata, 
men V. trøsta ho mæ at han utførte 
bare trouten sin. De holdt nemlig paa 
med Julspill inde i Stuen. Men V. 
fortrout 
gruseleg 
paa den troute han 
fæk. Sian sku han Valnum gji han Gaarder 
troute. Daa sei han mæ han at han sku 
gang udi døra aa faa ind den karn saa 
sto dar 
aa sian ha han ut igjen. 
Han saa gjorde x. 
x fann en Mand aa kom ind mæ. 
Men dæ va 
gammelmanden sjøl! Aa daa han va ind 
kommen tok han tel aa veksa. Aa han vaks 
aa vaks te han naad pun takje. Aa 
folkje saa va dar, di vart saa forskremt at 
dæ va frøktele. Saa sei han Valnum me 
han Gaarder: No faar du ha han ut – men 
G. 
sto rent førklomsa 
tagde. Bo han gang ut 
sei Valnum. 
Han gjær 
saa, men Gammelmanden gjek ikkje ut. 
Aanei, sei han Valnum E faar vel sjøl ha 
han ut. Saa krita han ein ring paa golve 
omkring Gl .m. aa mit i ringen ein dært, aa 
dar pærsæn han neijønno 
gaalve 
. Dæ pistræ aa 
dæ gol verre ein i syndstraf, men ne maat 
han! 
Baustentroldet: Ved Baustenen – en Berg 
holt mellem Hals og Dalstad – skulde en Tid 
være et Trold – nogle sagde en Utboer – , dette 
blev Folk meget ofte utsat for naar de sent 
om Aftenerne, Natten eller før Daggry passerede 
Baustenen efter den da brukelige Vei mellem 
Dalstad og Kulstadsjøen. – En Mand fra Mo, 
der hadde været et Erinde utover til Rynes eller 
Kulstadsjøen, kom først sent paa Aftenen 
til at vende tilbake. Han besteg sin Hest og satte