det hyggeligt en og anden gang iblandt. 
Jonsoknat troede Folk at, de gjerne 
var paa Farten med sine Troldomskunster 
for at erhverve sig Fordele for Sommeren 
paa Andres Bekostning, og for at verge 
sig herimot maatte ingen forsømme 
at brende Jonsokbaal, og derved skremme 
Troldkjærringerne fra Gaarde. – 
Disse Troldkjærringer pleiede ogsaa 
at lage sig Troldkatte sammensat av 
Filler og Klute saa de lignede en Kat. 
For at gi Katten Liv skar de sig i vens 
tre Lillefinger Lillefinger saa Blodet randt 
og bestrøk Katten hermed mumlende nogen 
Troldomsord. Da Katten saaledes hadde 
faaet Liv var den rede til at tjenne Trold 
kjærring bedst den kunde og drage til 
hende alt hvad hun ellers maatte ønske 
at komme i Besiddelse av. 
En kjærring som ikke vilde tro noget 
om disse Troldkatte fik Lyst til at gjøre et 
Forsøk i den Retning. Av et Tørklæde lagede 
hun saa en katlignende Skapning, skar 
sig i venstre Lillefinger og smurte Blod 
paa denne. Men "du store min" hvilken 
Overraskelse! Til hendes Skræk fik Skapning 
en Liv, begyndte at hoppe og danse, og 
spurkte saa hvad hun vilde ha den til at 
gjore? I sin Befippelse sagde hun saa: "Aa 
drag Lort og Skit aa ke paakker du vil!" 
Og Katten tok til at drage til Huse saa 
meget Lort og Skit at hun nær skulde ha 
druknet deri. Hun maatte da søke Hjelp 
hos en navngjet Troldkjerring for at bli 
Katten kvit. –