trækkes eller flyttes paa samme Tid som de 
flyttede Grindene. Grindhuset kaldtes det, og 
var stort nok til at to Personer kunde ligge
 
der om Natten og gjøre Vagttjeneste. 
Ellers var der nu ogsaa gjerne en Jæterhund 
som laa ved Grindene.
 
En Høstnat kom Grindvakterne – to kvinder – 
helt forskrekket løpende tilgaards og meldte 
at de ikkke 
vidste 
ordet av førend Bamsen var i 
Grindene og tok en Sau og for avsted med. 
Da kom Slaatremgubben vonums fort op 
av Sengen, grep sin Spydstav og i bare Sjor 
ten stabbede han saa ivei i den morke Nat 
– først til Grindene, og da han derfra hørte 
Bjørnemor opunder et Flaug smaaknurre 
mens hun delte ut Kjøt til sine Unger fort 
satte han videre i den Retning, og kommen, 
som han syntes, paa nært nok Hold i den 
mørke Nat, lot han som han hadde Hund 
med sig, og raapte: "Hiss ta ho!" Men da 
Bjørnemor hørte dette Raap, kom hun lø 
pende fra Ungerne for at ta Manden. 
Da John saa hørte 
den 
komme holdt 
han Spytstaven frem for sig med Spydet 
vendt mod den kommende Bjørnebingse, 
og hans Beregning slog til, – den rendte 
sig paa Spyddet. Men mørkt som det 
var kunde han ikke manøvrere i rigtig 
hvorfor den gik av Spyddet igjen og tok 
saa Manden, og skamferede ham saa 
stygt at han av Husets Folk, som senere 
kom efter, maatte bæres Hjem, vaskes, 
forbindes og derpaa lagt i Seng. 
Næste Morgen fandtes Bjørnebingsen død 
ikke langt fra det Sted, hvor 
John 
hadde