Præsten gjæk beint nedi baaden aa sa, at 
no kun di ro. Daa di kom op aad Dal 
staøra, sei drengen: "E dæ fale aa spør 
han far ette kve dæ va han såg paa 
nese?" Nei, sa præsten, de ikkje fale. 
Det var en forvildet sjel som ikke fik 
fred. Men no ska i kall nese for 
Alternese, saa ska der bi stilt. –
 
En anden Historie lyder saaledes: 
Kapellan Rosenvinge Alstadhaug skulde 
ha gaaet den vittenbergske Skole Skole, og 
de der hadde gaaet denne Skole kunde noget 
mere end sit Fadervar. Eleverne betalte intet 
for sin Utdannelse. Ingen Lærer saaes, man hør 
te blot Røsten. Lønnen for Undervisningen 
bestod deri, at en av Eleverne maatte bli 
igjen for, som det blev sagt, at gjøre Tjeneste 
som Lærer. Hvem som skulde bli igjen avgjor 
des ved Lottrekning. Da Rosenvinge og hans 
samtidige skulde dimiteres fra Skolen og 
Lottrekning fandt, sted faldt Lodet paa Rosen 
vinge, hvorfor han blev høilig forskrekket. 
I Skolebygningen gaves der Rum som 
Eleverne var strengelig forbudt at betræde, 
men Rosenvinge hadde dog ikke kunnet styre 
sin Nysgjerrighet. Han hadde i et givent 
Øieblik betraadt et av de forbudte Rum, 
hvor han da fandt en Gryte hengende over 
et Ildsted. Ved at undersøke Grytens Ind 
hold fandt han bl. a. Haanden av et Men 
neske! Herav tak han den Slutning, at de 
der blev igjen paa denne Skole skulde tjene 
til Slagt. – Derfor hans store Skrek da Lodet 
traf ham. – Da de andre gik ut av Skolen 
skulde han sidde igjen paa en Stol. Men