om han ikke godvillig vilde overlate 
ham baate Hest og Læs (!) Jakob blev 
herover baate ræd og sint. Han var ikke 
saadan tilsinds at han godvillig vilde 
overlate alt. Han grep derfor hastig 
tak i Jernstøren, med et kraftigt Ryk 
slet han Tauget, og gav derpaa Røveren 
et Slag med denne over Skuldrene, saa 
han segnede til Jorden, sprang saa has 
tigt paa Læsset og kjørte avsted det 
forteste han kunde og Hjem til Sirijord. 
Han frygtede nemlig for at Røveren 
kunde ha Hjelpere i Nærheten. –
 
Fra den Dag blev Storsmeden borte 
og spurgtes ikke mere. –
 
Jakob var ellers en mer end 
almindelig kraftig Mand. 
Bryllupsskikke i Vefsn og Hatfjelldalen i Fortiden 
Brudekrone bruktes ikke, men Krands 
og hvit Slør som hang fra Kransen paa Hodet 
og nedover Baken omtrendt i Lengde med 
Sjørtene. Nogen særlig, Brudepiker eller 
Brudesvende bruktes ikke. Brudeparets 
nermeste Slektninge hadde sit nære Tilsyn 
med Brudeparet og var var de nermeste 
i Følget til og fra Kirken. 
Oftest hadde Brudeparet et godt 
Stykke Vei at spadsere til Kirken, og den 
Spillemand som var tinget til at spille i 
Bryllupet gik foran Brudeparet stry 
kende paa sin Violin den fineste Marts 
han kunde præstere. En god Spille 
mand gjorde dette utmerket. 
Brudeparet gik Haand i Haand til Alteret 
naar Brudesalmen istemtes uten noget