og Gjæster med Skjekning av Brende 
vin av den dertil valgte Skjenker. 
Man drak da Brudefolkets Skaal. 
Siden Kaffe og derpaa anden Opvartning 
– det flotteste Maaltid de kunde pre 
stere. Godt hjemmebrygget Maltøl maat 
te ogsaa være i rikelig Mon, saa det 
rak til under hele Bryllupsfæsten, 
og betydeligt med Brendevin maatte 
det selvfølgelig ogsaa være, En Mand 
med Anstand og Anseelse blev altid valgt 
til Bryllupsvært. Ham paalaa det at 
ordne Folket tilbords, læse Bordbøn 
til og fra Bordet og tilsidst et Sangvers 
avpasset for Leiligheten. Dette for 
hvært Bordlag 
dog ikke altid Sangvers 
. Gjæster ofte i Hundretal 
kunde selvfølgelig ikke rummes ved Bor 
dene paa engang. Dertil var Leiligheter 
ne for smaa. 
Naar samtlige da var velpleiet 
blev Dansestuen rydiggjort og Dansen tok 
sin Begyndelse. Første Dans – i Regelen 
en Vals 
i den senere, men Polskdans i den gamle Tid –
 
– var Brudeparets Dans til 
Indledning. Der maatte under denne 
Dans ikke komme nogen dem til Treng 
sel, kun høist to a tre Par til efter Ut 
valg. Senere var Adgangen til Dans 
fri for alle og enhvær av Gjæsterne. 
Man holdt det da gaaende med 
Dans og Sjæmt hele den første Nat, 
og nød en og anden Dram, Punch og 
Kaffe holdtes 
for vedlikehold av 
det fornødne Liv i Selska 
pet. At ha en Dans med Bruden 
maatte enhvær især saavit mulig søke 
at faa. Brudeparet gik dog i Regelen