var fornoget, og hvad de ellers vilde 
ham? Da fik han høre en spæd Barne 
stemme som fortalte, at dets Moder – En 
Tjennestepike der paa Gaarden – hadde 
født det i Dølgsmaal og tat Livet fra det. 
Derpaa hadde hun tullet det ind i no 
gen Klute, bragt det til Elven og kastet 
det i en smal Vaakstripe ner Land, 
og at det nu laa under Iskanten for 
nedre Ende av Vaaken. Efter at han 
hadde faat denne Meddelelse lagde han 
sig atter og fik sove i Fred og Ro. 
Om Morgenen sagde han intet til Stedets 
Folk om hvad han hadde erfaret om 
Natten. Ung og blyg som han enda var og 
litet for sig. Han reiste da fra K. og lengere 
opover Dalen. Kommen til F. standsede han, gik 
ind og her fortalte han Folket om det som 
var passeret paa Natten K. Manden paa 
F., hvis Datter tjente paa K., drog da 
skyndsomt ned til K. for at undersøke Saken, 
og ganske rigtig: Et nyfødt Barn ind 
tullet i Klute fandtes paa det av Nils 
angivne Sted, og Piken gik til Bekjendelse. –
 
Senere i Tiden opklarede Nils en Mord 
avfære i Sveirge tre Aar efter at Ugjer 
ningen var begaaet. 
Han kom nemlig reisende og overnattet 
paa vedkommende Sted. Ved Nattetid kom 
kom den mydede Kone ind paa hans Sove 
værelse og standsede ved Døren. Paa hans 
Spørgsmaal om hvad det var hun vilde 
fortalte hun ham saa at hendes Mand for 
tre Aar siden hadde dræpt hende og be 
gravet Liket i en Stenrøs borte paa Jordet.