og for Anledningen foretat en Skinbegra 
velse – bragt en Kiste med andet Fyld 
til Kirkegaarden og gravet ned. 
Nils røpede hvad der var blet ham 
meddelt, Saken blev undersøgt, Liket 
fandtes i Stenrøsen og da Graven blev 
opkastet og Kisten opbrut fandtes der kun 
en tung Stokende i denne. –
 
Ugjerningsmanden fik da ogsaa ein vel 
fortjente Straf. –
 
Da Nils Larsens Søster omkom paa 
Børgefjell, hørte N. det sang op i Lien 
ovenfor Gaarden Haugen, og skjønte han 
da at der vilde bli en Likfærd, der vedrørte 
ham – at det gjaldt hans Søster. Da man 
derefter fik vite 
at 
hans Søster paa Reise over 
Børgefjell fra Fiplingdalen ikke var kom 
men til Susendalen, blev der gjort An 
stalter for at søke efter hende. 
Nils drog da ogsaa ivei gaaende paa 
paa Ski (Det var nemlig Vinter) Han gik 
ustandselig til han kom i den vestlige Held 
ning av Storveiskaret. Her standsede 
han ved en stor Sten og begyndte at under 
søke i Sneen med Skistaven, og ganke 
rigtig: Der fandt han hende. –
 
En av mine Sønner fik engang et Hals 
onde, der truede med at kvæle ham. Han 
hadde da heller ikke spist paa mange 
Dage. Da det saa yderst betenkelig ut, 
og Nils Larsen, som da var has mig, fik 
rede herpaa, gik han hen til den Sykes 
Seng, stod først en kort Stund og betrak 
tede den syke, hvarpaa han talte til ham 
om Sykdommen. Han tok saa til at føle