med Haanden paa Halsen – under og paa 
Siderne noksaa omhyggeligt. Efterpaa 
blev han staaende fremfor Sengen en god 
Stund stille 
med Henderne for Ansigtet 
uten at sige noget. Men 
med Blikket fæstet paa den Syke. 
endelig sagde han saa: "Ja ja, vi faar 
no sjaa! Dæ bi no vel snart likar." 
Ikke mere end 5 Minutter efter var den 
Syke blet saa bra at han forlangte Mat, 
kviknede til og næste Dag var han om 
trent helt god. –
 
Nils døde ca 1920 nær 90 Aar gl. 
Troldfinnen 
Thomas Nilsen (Lap) – Svigerfar til J. J. Skarmodal. 
Denne Thomas kom engang i Sneløsning 
en om Vaaren fra Hatfjelldal indover Skar 
modalen for at besøke sin Svigersøn, 
der boede straks østenfor Rigsgrensen. 
Kommen til Gaardene Skarmodal fik 
han der Oplysning om, at Skorvatsbekken 
ken tet østenfor disse Gaarde var saa 
overordetlig stor at den var umulig at 
komme over, at den gik i en veldig Foss 
over den derliggende Bro. Lappen kløede 
sig lidt i Hodet, men utbrøt saa: 
"Aa kjære vis me Broen, de var vel 
naen Raa." Tre Smaagutter hvoriblandt 
den otteaarrige Jakob Ronesen (f. ca. 1853) 
fulgte ham saa tif Brostedet, og vidste det 
sig at Flommen var saa stor, at ikke en 
gang en Hest kunde gaa over. Finnen 
tok saa Plads ved Broenden mit for 
der Broen skulde være, tok saa av sig 
Huven, holdt den op for Ansigtet og 
stirrede ind i den. Smaagutterne 
tøgde sig paa Taaspidsene for ogsaa