Spøkelset paa Fjellet. 
J. fra nordre Røsvatn reiste engang 
over Fjellene mellem Jovatn i Sverrige og nordre 
Røsvatn, Hatfjelldal. Kommen paa Fjellet 
fik 
han 
høre Hauking. Spøkelser troede han 
absolut intet paa. Han gav sig avsted 
for at erfare hvad det var som gav denne 
haukende Lyd fra sig. Men da han var 
kommen derhen, hvor det efter Lyden at 
dømme skulde være, haukede det i den 
motsatte Retning. Han satte saa avsted 
i den Retning Lyden kom fra, men fandt 
intet. Atter haukede det i en anden 
Retning og J. avsted derhen utenat op 
dage nogen Ting. Hans Forsæt var absolut 
at faa rede paa hvad det var for noget 
men uten Held. Han løp, og han løp, men 
tilsidst blev han dog træt og kjed av 
dette frugtesløse Arbeide og gav sig videre 
paa Hjemveien igjen. Men kommen 
bare et litet Stykke fik 
han 
ved at se sig 
tilbake, se en hvid Skikkelse komme vimp 
ende og løpende efter sig. Han soppede 
lidt op for des bedre at se hvad 
det 
monne 
være. Det liknede en Finske, men paa 
en egen mystisk Maate. Da blev den 
urædde ræd og tok paa Sprang, og Skik 
kilsen likesaa efter. Rædselen øket efter 
hvært likesom ogsaa Farten. – En stor Fjeld 
bæk skulde han over, og denne sprang 
han uti paa "maa og faa" saa Vandet 
sprøitet ham rundt – og saa videre avsted. 
Skikkelsen forfulgte ham da heller ikke 
lengere end til denne Bæk. Men Skræk 
hadde han faat i Blodet, og siden vilde han