Eventyr. 
Bjørnen fisker paa Isen. 
I Mitten av Oktober – i Tidens Morgen –
 
for en Ræv og luskede langs Stranden 
ved en liten Indsjø eller Vand og tildels 
paa Isen. Herunder fandt den en død Fisk 
i Fjæren, som den tok til at spise av. 
Saa kom der en Bjørn og fik se at Ræ 
ven laa og spiste noget. Da spurgte 
Bjørnen: Hvad er det du spiser, Vennen 
min? Fisk! svarede Ræven. Gi mig 
ogsaa Fisk, sagde Bjørnen. Nei, du kan 
Fiske selv, mente Ræven. Nei det kan 
jeg ikke svarte Bjørnen. Aa det er 
ingen Kunst, sagde Ræven. Der er et 
litet Hul i Isen; sæt bare Rumpen ned 
gjennem Hullet og sidde rolig og vendte 
til Fisken biter i, saa er det bare at 
skynde dig at trekke op, saa faar du Fisk. 
Men du maa være taalmodig og vente 
til du kjender Fisken biter sig godt fast. 
Aa ja, Bjørnen stak Rumpen ned gjen 
nem Hullet ned i Vandet, og satte sig 
taalmodig til at vente. Kaldt var det 
og det trak ut saa Taalmodigheten tok 
til at svigte. Ræven skottet smaat til 
Bjørnen og lo i Sjæket. – Tilsidst begynd 
te Bjørnen utaalmodig at rikke paa sig, 
og følte da at der var noget som holdt 
i Rumpen. Den var da nemlig fast 
froseti. Da sprang den til for i en Hast 
at trække op den formentlige Fisk. –
 
Rumpen gik av og blev siddende i Isen, 
kun en liten Stump blev tilbake. – Da lo