sig for stedse. Men Erik stjal Præstens Sølvkande 
og hengte den op i en brat Fjeldvegg i Rødøytinden 
og hvor den av Sjøfarende ofte senere i klart Veir 
Solskinsveir saaes skinnende oppe i Fjeldveggen, 
– og maaske henger den der endnu? –
 
Engang Præsten var i Sognelund pr Baat fik 
hans Høvedsmand pludselig se et ukjendt Sjær 
fremfor Baaten og uttalte sin Forbauselse 
herover. Da anmodet Præsten ham om at holde 
direkte paa Sjæret, og idet samme Baaten 
var ifærd med at løpe paa Sjæret sank dette 
ned i Dypet og blev borte. Det skulde 
være Erik som dannede Sjær i Haap om at faa 
dem til at holde paa Siden og at han da skulde 
finde Anledning til at vælve Baaten. Men 
Præsten lot sig ikke overliste. 
Efter Erikes Tømmerroing og "hess! - monæ" 
blev en i Nærheten værende Fjeldtinde kaldet 
"Hestmonæ", senere Hestmanden. – 
I denne Forbindelse vil jeg nevne at 
Torghatten ved Brønøy fik sit Hul gjennem 
sig da Olav den Hellige under under kap 
seilads tok en Benvei og med Skipet 
"Oksen" seilede tvert gjennem denne Fjeldtinde. 
De nermere Omstendigheter ved denne Seil 
lats erindres ikke. 
Hemming paa Kulstad 
Der var engang en Mand paa Kulstad 
i Vefsen som hedte Hemming. Han skulde 
være en noget framifraa Karl i mangt og 
meget og hadde tillike adskilligt med 
usynlige Væsener at gjøre. Engang faldt 
det ham ind at han skulde forarbeide 
sig et Ski, som skulde gjøre Tjeneste 
i Stedet for to. Det skurde være bredt,