saa han kunde staa paa det med begge 
Ben, og desuten ha den Egenskap at det 
gik av sig selv baate brat og fladt. 
I Samraad med sine usynlige –
 
arbeidede han saa paa dette Ski i tre 
Julenætter førend han fik det færdigt. 
Men ifølge en Overenskomst med sine 
usynlige Hjelpere maatte han for den 
Hjelp de hadde ydet ham tage bort en Tid 
av indtil syv Aar fra Hjemmet for at 
tjene dem. Da Tiden 
saa 
var inde til at drage 
bort sagde Hemming til sin Kone, at hun 
fik nu styre Hjemmet saa lenge. Han 
maatte reise bort en Tid, og dersom han 
ikke kom igjen inden syv Aar var omme, 
saa kom han ikke igjen. Om Skilsmis 
sen var tung eller let har jeg ikke 
hørt noget om . Hemming reiste altsaa. 
Konen syntes imidlertid at det faldt 
hende for besværligt at styre Hjemmet 
alene og inden de syv Aar var helt tilende 
besluttet hun at indgaa nyt Forbindelse 
med en Mand, der anholdt om hendes 
Haand. Der blev rustet til et flot Bryl 
lup og Paret med Følge drog til Vefsens 
Kirke, hvor Vielsen da fandt sted. 
Det var paa Vintertid. Efter Vielsen 
tok Følget saa paavei tilbake til Kulstad. 
Men førend de kom frem fik de se et 
usedvanligt Skispor. Da sagde Bruden 
at dersom hun hadde hat den minste 
Tro paa at Hemming var ilive, saa vilde 
hun ha sagt at dette var hans Skispor. 
Da de saa kom til Kulstad sat Hamming 
ogsaa virkelig der og ventet paa Brudefølget! –