Ange 
Jeg ligge og hører mit stenhjærle hamre, 
det brænder i aften med Smærtende glad. 
Der raser en brand i de ildfaste komre 
O, Gud for et liv! Gid jeg heller ver død. 
Hver nat naar jeg stedes for angsten alene 
og kunses af auger paa Synderis vis 
er pulsernes Slag gjennem aarernes grene 
som slag i min sjæl med et brændende ris, 
Men elsvede tindset de længer å væsse 
som holdt hende fangen i elskovens navn, 
Men fangen er fløist.. Og fri for ot begge?!. 
og tamrummet fyldes med stormende Som.! 
Men stille at længes det er som at dypke 
døden i møde med segl paa sin mund 
ned med et mestet unistelig mngkne 
dybt mellem stjerner paa Nansens bund.