kirkedøren, ved midnatstid uten at nogen vet  , blir han frisk igjen. 
Hvis der er begravelse en lørdag, kommer der snart en anden begrav: 
efter 
Stykker av samtaler. 
"Nei Anders denne grøften er ikke dyp nok, du ser vandet render over." 
A. "Nei men gjere ikje eg hinne spatte." 
"Ja saa faar jeg leie andre folk!" 
Da slaar Anders i væggen og sier: 
"Kvinfolk hæ voret til forargelse sia væra (verdens) si skapelse. 
Dat begyndte med hinne Eva, og neimen hæve dei ikje vorte (blit) 
eit haar beire sia, dat seie eg deg." 
"Dei Anders, naar skal vi faa stadig veir?" 
A. "Dat verte ikje so længje jora fær og duna og dunsa paa seg, eg trur 
ho hev vorte ratt gala no i dat siste, jordskjælv alt i et; og himmelen 
daa, snart er han blonke, og snart er han leira (graa), han veit ikje 
kva han vil late mer." 
"Skal du til kirke idag Anders?" 
A. "Ja, dat skal vel I og, I hæve slik ein fine kjole paa utan krunse 
dunse og annat stygheit paa. - Eg heve virkelig ofte tankt, at presten ber 
om so mykje i kjyrka, at han kunde be om eit longtliv fyr fer, I finne paa 
so m 
aa 
ongt, so me fenje arbei, men neimen er dat ikje so viseligt (klokt) 
alt." 
"Ja, men det var jo godt vi muret i elven." 
A. "Aaja, ein lyte bægje (gjærde) fyr slikt et udyr."