de gjett'n te ein mestertjur, og so skalde'n Hela 
ein sau og hanstamæ hass. So gjekk mesar 
tjuven å reita eter fæuen og mea mista'n 
hanskenne. So fandt g, dom og so fa'n: "Sja 
ne, om eg ikkje va kar te ftela hanskenne 
ta hendenn på deg." s vldeg sjå, hors so 
hengte sog, og mestestjuven srulde da te'n da 
do dog gi ftolen uinda'n og so blev'n hengd. 
So skulde 'n ftela den gjeldaste hefter or ftælen 
te presten (gjøres som i hodfort. ), og so 
derken te kj te preften. So hadde g, som 
gjåv va meftertjuv da, den dende mestertjår 
mu vinddjet te presten, og so skaut preste 
'n. e. s.v. (som i hovedfortall). (. Og so kjer 
eg ikkje i hug meir. 
Gor vv be niger 
(Gunnar Aarmsti eken beftemor fi) 
dessor er8. 
Dæ va ein gong si gjente, som hadde gjort 
kingen noto, og so blei'n so finna, at'n grov 
o ni ein jordhaug mæ tvo bikkjur, Den eine 
døjde, men den ande grov seg ut, og gj 
slapp au ut. So kom ho te ein skalåbe 
bad om hus. "Je, og har kje ane hello denm 
kålåkjørta å lgge i, sa'n Nilde ho dæ, 
so matte ho. Ekjen ikkje rekti itug meir. Men 
dæ va so, at ho kom de kongegarden og skulde