"Ja, oeg har 'å ein heigjeskkfkeim i lonmna, sag, 
"eg ska krofta'ng so vatne dig av'n" sa'n. So 
kom bergenam bor og skulde sjå på detta. "So 
har og aller set, at siskon har krøtte vatten og 
ftein, sa'n. "Du æ ftærk du," sa'n. "Je, eg 
æ 'a ftort, sag." "Eg ondras, om og konne få 
deg re tenesgut eg t sa bergemann. "Ja, egbeit 
'kje eg ", sag. " har du stoko arte, som kamne 
høve fe meg, so tore da vel hende", sån, "faa 
eg æ feik. "Jag eg har 'å arde", sa 6., "eg 
kar åd 
frorr 
tre, som g har boorti på mange vendur, 
, sa'n, "meer eg far da 'kje, ne!" sken hadde eg no 
ein te, som vdd so fterk som eg, so veit du, dæ 
laut teg sa'n. Ja, so sefte g. herimatt og sa, han 
hadde fått tenet, eg so kom'n ett den andde mor 
goen. So fulde dom bo og sg ha ne detta 
trest do klav g: oppi øvtte roppen aa denne 
gråne 
Å tukka att og ham ga 
og d skulde bjøte v rodta. "Du lyt 
byste hardt" sa'n. Ja t braut, so'n aller hadde 
drot so hardt fyr. de bjendeg, at traet 
måtte gjeva seg. "Då her 'e brjøte, so hardt du 
kann, sa'n. So dat gråna, og dæ ma skorge 
gi bor i lynghaugen. "Du æ frefk au,?"'sa 
5. "Jo, eg æ'a fept", sag. So kom dom len 
att. "Du far kota ein ftor somegraut, sa 
6. A kjerenga si, "fer æ'n so frrii te eta, som 
'n æ tte arbe, so kann mi tengja kkykje grige 
sa'n. Ja, ho koka ein graut, som væ de diger 
at dæ va fyn. "Ja, no fær aa fette skon bortkæ