Mekkel Kolbendsen – Far til K. M. – Jæteren var 
da Hjemme en Aften nys for det var Tid at ta 
ind Kreaturene. Da de saa skulde faa 
Rede paa ham for at hjelpe til at faa ind 
Kreaturene var han indtet Steds at finde. 
Først utpaa næste Dag kom han tilstede. 
Da han saa blev spurgt om hvor han hadde 
været henne, fortalte han, at der kom en 
Mand og anmodet ham om at følge sig, hvilket 
han og gjorde. Det bar østover langs Stekefjel 
det til de kom mit for Gaarden 
nuværende gård 
Sundsli ca 6 Km. 
fra Bessedør. Der var en stor Bergur. Saa 
begyndte Gutten at ane Uraad, hvorfor han 
trak op sin Jæterkniv av Sliren og synte Mand 
en. Da blev Manden borte og Gutten vendte Hjem 
igjen. 
I Ole Kolbendsens Brukstid paa Bessedør 
– 1812-32 – tok Ole sine Gutter med tvertover Vandet 
til under Jertfjellet at hugge Rogn til Skav for 
Kreaturene. Da kom der en fremmed Mand og 
Anmodet Sønnen Erik om at følge sig, hvilket 
Gutten ogsaa gjorde. Da bar det øver Sundet 
til nordre Side og opmot Fjellet til den samme 
Bergur som ovenfor nevnt. Manden spurgte 
saa Gutten om hvad det var han hadde hengende 
paa Siden av sig. Gutten tok saa sin Kniv op av 
Sliren og synte ham, og da blev Manden plud 
selig borte. – 
14. Bergteken: (av J. Kvalbugt.) 
Karen Josefsdatter Varntræsk gjætede Krea 
turene enda om hun var omtrent voksen. Men 
en Dag blev hun borte – Kreaturene kom, men 
ikke Piken. Man ledte Dag efter Dag efter 
hende, men al Eftersøkning var forgjæves. Efter 
en hel Ukes Forløp kom hun igjen. Piken var