de paa Bakken, andre paa lave Hus 
tak læsende paa sine Lekser til næste 
Dag. Kirkegaarden laa ikke langt 
borte. Ret som det var fik de se en 
Mand paa Kirkegaarden i bare Sjørten. 
Han løp og vimpede at og fram mellem 
to Gravhøie – hurtigst mulig i Hop og 
Løp – . Dette tok sig saa komisk ut at 
Konfirmanderne satte i at le høit og 
hadde sin største Moro herav. Men 
tilsidst gik det op for dem at dette var 
noget overnaturlig og mystisk, Skrekken 
tok dem og de skyndte sig hurtigt ind 
at lægge sig. Næste Dag da de kom for 
at gaa ind i Kirken stod Præsten mellem 
disse to Gravhøie med en opslaaet Bok. 
Men da han saa dem komme slog han 
Boken sammen og gik ind i Kirken. 
Det skulde ellers spøke gjevnlig i 
Herøy. 
Efter at Valnum hadde søgt 
og faaet et Præstekald sydpaa og 
Glatved var blet Præst i Herøy blev 
Spøkeriet i den Grad utaaligt at Glat 
ved maatte forskrive Valnum ekstra 
til Hjelp for at faa Bugt dermed. –
 
Glatved var Præst i Herøy i 1860-70 aarene 
Mere om Gaarder og Valnum efter A. K. 
ved Mathea Einbu. 
Saa va dæ en annæ gang dæ va 
julspell ne han Gaarder, og han Valnum 
va dar. Saa sku di gji kvar anner troute. 
Gaarder ga då Valmun den Troute at 
han sku ga aa kjøs i gammel Kjæring 
saa va i Borgstuen. Valnum gjæk, 
aa naa en va kommen aat Borgstuen