tok han op sit Lomtørkle, tørka Kjæringa
om Munden aa kjøst ho. Kjæringa vart
saa forskremt at ho sæt i aa graata,
men V. trøsta ho mæ at han utførte
bare trouten sin. De holdt nemlig paa
med Julspill inde i Stuen. Men V.
fortrout
gruseleg
paa den troute han
fæk. Sian sku han Valnum gji han Gaarder
troute. Daa sei han mæ han at han sku
gang udi døra aa faa ind den karn saa
sto dar
aa sian ha han ut igjen.
Han saa gjorde x.
x fann en Mand aa kom ind mæ.
Men dæ va
gammelmanden sjøl! Aa daa han va ind
kommen tok han tel aa veksa. Aa han vaks
aa vaks te han naad pun takje. Aa
folkje saa va dar, di vart saa forskremt at
dæ va frøktele. Saa sei han Valnum me
han Gaarder: No faar du ha han ut – men
G.
sto rent førklomsa
tagde. Bo han gang ut
sei Valnum.
Han gjær
saa, men Gammelmanden gjek ikkje ut.
Aanei, sei han Valnum E faar vel sjøl ha
han ut. Saa krita han ein ring paa golve
omkring Gl .m. aa mit i ringen ein dært, aa
dar pærsæn han neijønno
gaalve
. Dæ pistræ aa
dæ gol verre ein i syndstraf, men ne maat
han!
Baustentroldet: Ved Baustenen – en Berg
holt mellem Hals og Dalstad – skulde en Tid
være et Trold – nogle sagde en Utboer – , dette
blev Folk meget ofte utsat for naar de sent
om Aftenerne, Natten eller før Daggry passerede
Baustenen efter den da brukelige Vei mellem
Dalstad og Kulstadsjøen. – En Mand fra Mo,
der hadde været et Erinde utover til Rynes eller
Kulstadsjøen, kom først sent paa Aftenen
til at vende tilbake. Han besteg sin Hest og satte