Naar man hendelsesvis fandt ute i 
Marken en hvitgraa grøpagtig Klyse, 
saa var dette Troldkatspy (Opkast av Katten). 
Hvis man saa tok av dette med sig Hjem, 
lagde Brødjernet over Ilden og stekte dette 
Spy paa Jernet, da fik den Troldkjærring 
som eiet 
vedk. 
Katten en saadan Pine og 
Hjertekval at det ikke nyttet hende at 
stritte imot, hun drages med Magt 
og under de største 
Kvaler 
til det Sted hvor Spy 
et stektes for at prøve at faa dette bort 
fra Jernet. Kunde man 
avhindre dette 
hindre hende 
saa "sprak" Troldkjærringen. 
Ormen og Risen – Ei Saga – av M. Einbu 
Lit ovanfyr garden Bjørnaali i Vefsen 
byrja eit traangt lite dalføre, paa eine sida 
ei brat lid, og paa andre sida høge berg 
kalla durmaalsberge. Dalbotnen er ei blaut 
myra. Eit sty 
t 
kje ovanfor er dalen smalare 
og ulendt, men saa vidar den seg ut at, og 
saa er det atter ei myra. Sagnet seier at 
i desse myrarne budde det eingaang ein stor 
forfælande eiterorm, som spydde eiter i 
augo paa alle han mødte, og saa aat han 
dei op livande, saa han var ein sand 
skræk for alle. 
I durmaalsberge budde der ein Rise, som 
vel ikkje var stort betre ein Ormen. 
Mellom desse grannane var der ikkje 
naakot venskap. Det var vel som vanleg 
at to stor gaar ikkje i ein sæk, og mangen 
ein dyst hadde dei hat saman, men støt 
enna det med at Resen fæk eiter i augo, 
og maatte gjeva seg. Ormen flytta seg