omkring. Han tok saa til at plukke sam 
men Rumpene og han samlet ikke mindre 
end 30 – tretti – Rumper av opædt Varg (!) 
Vargplagen var frygtelig i den Tid. 
Paa den mørke Aarstid især, kom Vargen 
ofte helt indtil Husene paa Gaarden, stjal 
Smaafæ ut av Fjøset gjennem Fjøsgluggen, 
spiste Hundene paa Gaardene, ja tok til 
og med Barn som uforsigtigen gik ut 
av Huset de mørke Høst- og Vinterkvelde. 
En Moder var haard nok til at true 
sin bange og motstræpende Smaajente 
til at gaa ut alene en mørk Høstkveld. 
Hun gavhende en tendt Furuspik 
i Haanden og befallede hende bare at gaa. 
Aa jo, Barnet gik, men kommen ut 
om Døren fik Moderen høre et forfæde 
ligt Ildskrik av Barnet og løp derfor 
fort efter ut, og da fik hun kun se 
den slukte, men glødende Furuspik i 
Barnets Haand i fuld Fart avsted gjen 
nem Mørket og Barnet var tapt. 
Vargen spiste drog avsted med det 
og spiste det. – 
Tilsids meldte der sig en gammel 
voren Mand 
"Vargkallen" kaldet 
som tilbød sig at skaffe 
Folket av med Vargen, hvis hvær Kone 
i Vefsen vilde gi ham 3 Mrk. = ¾ Kilo Smør 
for Umaken. Dette Tilbud blev med Glæ 
de mottat, og ganske strakst efter 
kom der en saadan Vantrevne og Uro 
Vargen at det ylte og tutede i hvær 
en Li og Haug i alle mulige Tonearter, 
og om ikke lenge var Vargen helt forsvun 
den fra disse Trakter, og det hengik flere