farende pleier at kalde den.) 
I denne Forbindelse skal jeg nevne et Sagn 
om hvorledes Røsvatnet fik sit Navn. 
Det skulde nemlig engang i Tiden ha 
hendt, at en Del omstreifende Russere 
gik sig ned gjennem Isen paa Vatnet og 
druknede. – Jeg hørte gamle Folk ikke 
sige Russ eller Russer, men "Røsen". – 
Bjørnehistorier. 
Bjørnen paa Tjotta (av Mathea Einbu.) 
Før i tidi ska her ha vore fælt mykje 
Bjørn og serleg i fjelltrakterne. Ikje for det, 
han var nok ogsaa nede ved sjøkanten og 
slog ihel mang ei ku, men ute paa øyane 
var dei daa fri denne plaga. Men eingaang 
hendte det seg daa, at folk ute paa Tjotta 
vart vis at der var kommen ein Bjørn did 
ut. Folk vart reint forstøkte, for slikt 
hadde daa ikkje henna før, og der var og 
dei som hadde sine eigne tankkar om denne 
Bjørn. Han sku ogsaa vera fælt rovgjerrig, 
og summe meinte dei maatte sjaa te aa 
tyna ubeistet. Men andre meinte at 
det maatte dei akta seg for aa jæra, for 
det var uvist kva slags Bjørn dette var. 
Men Bjørnen stilte seg, no paa bjørnevis, 
slog ihel kjyr og ribba havrestauren, 
og gjorde ellest mange slags prættor. 
Serleg var der ein mand som reint var 
illa utsat for haanom, og ein dag hadde 
daa Bjørnen slege ned bædste kui hans, 
men daa vart han saa arg at han svor 
paa at no sku Bjørnen sjotast, og saa 
la han seg paa lur aa skout Bjornen. 
Men i det samma han fæk kula i Skraatten