skreik han med eit saa yjelegt maal, 
at dei ikkje kunne trud at saa stygt maal 
kunne væra sjølv i ein Bjørn. 
Men denne skyttaren vart nok flanøgd, 
for daa han flaade Bjørnen fand han un 
der eine bogen ei eldfaartaska med 
flint, knøsk og eldstaal i. Daa sjønna han 
kvaslags Bjørn dette var. Samstundes med 
at Bjørnen var skotten paa Tjatta kom der 
burt ein Find i Vefsenfjelli, han kvarv burt 
som var han sokken i Jordi. Fraa den dag 
hadde ikkje denne skyttaren lukka med sig 
i nokon ting, og han vart mest som tullut. 
Findbjørn: 
I en Grænd, hvor Bjørnen husserede fælt 
en Tid, var der en Bjørn som især dræpte 
Heste for Bøderne. En Bonde hadde en fram 
ifraa gjild og kraftig Hest, som Bjørnen 
gjentagne gange var i Kast med uten at 
faa Bugt med den. Men saa senhøstes mens 
Hesten enda gik paa Havn i Utmoarken faldt 
der en Nat en betydelig Mængde Sursne 
og hadde denne, da Hesten gik omkring, 
klumpet sig i stor Mengde fast omkring 
den ellers store Stok som Hesten hadde paa 
den ene Framfot, saa det tilsids blev umu 
lig for den at komme av Flækken. 
Tidligt om Morgenen, da Bonden opdagede 
at der var faldt Sne, drog han ivei for at 
hente Hjem Hesten. Kommen i den Trakt der 
han vidste Hesten gik fandt han ikke bare 
Hestespor, men ogsaa efter Bjørn, og 
det vidste sig at der var foregaaet Kamp. 
Men om ikke lenge saa fandt han sin 
Hest liggende død med opreven Buk. Bonden