trækkes eller flyttes paa samme Tid som de
flyttede Grindene. Grindhuset kaldtes det, og
var stort nok til at to Personer kunde ligge
der om Natten og gjøre Vagttjeneste.
Ellers var der nu ogsaa gjerne en Jæterhund
som laa ved Grindene.
En Høstnat kom Grindvakterne – to kvinder –
helt forskrekket løpende tilgaards og meldte
at de ikkke
vidste
ordet av førend Bamsen var i
Grindene og tok en Sau og for avsted med.
Da kom Slaatremgubben vonums fort op
av Sengen, grep sin Spydstav og i bare Sjor
ten stabbede han saa ivei i den morke Nat
– først til Grindene, og da han derfra hørte
Bjørnemor opunder et Flaug smaaknurre
mens hun delte ut Kjøt til sine Unger fort
satte han videre i den Retning, og kommen,
som han syntes, paa nært nok Hold i den
mørke Nat, lot han som han hadde Hund
med sig, og raapte: "Hiss ta ho!" Men da
Bjørnemor hørte dette Raap, kom hun lø
pende fra Ungerne for at ta Manden.
Da John saa hørte
den
komme holdt
han Spytstaven frem for sig med Spydet
vendt mod den kommende Bjørnebingse,
og hans Beregning slog til, – den rendte
sig paa Spyddet. Men mørkt som det
var kunde han ikke manøvrere i rigtig
hvorfor den gik av Spyddet igjen og tok
saa Manden, og skamferede ham saa
stygt at han av Husets Folk, som senere
kom efter, maatte bæres Hjem, vaskes,
forbindes og derpaa lagt i Seng.
Næste Morgen fandtes Bjørnebingsen død
ikke langt fra det Sted, hvor
John
hadde