tat Basketak med den. Da hans Folk 
saaledes kom Hjem med den Besked at de 
hadde fundet Bingsen død, maatte John, 
der laa i Sengen yterst ilde tilredt, dog 
lette paa Hodet og høre vel efter. – 
John levede lenge og med stygge Ar efter 
denne Begivenhet, men om han senere 
forsøgte en lignende Bjørnejagt, hørde 
jeg intet om. –
 
Anders Kerstopsen. – Bjørnehistorie. 
Det var ut paa Vaaren. Renlap An 
ders Kerstopsen var paavei vest over Rem 
man mellem Kroken i Susendalen og Klim 
pen i Sverrige for at se efter sine Rener. 
Kommen vest paa Remman, som utgjør 
en meget lang Flatestrekning, fik han 
plutselig Øie paa en Bjørn ganske nær 
sig som gik i al Ro og Mag paa en mindre 
Haug, hvor der stak op lidt Barmark, og spiste 
gammel Bær fra Aaret forud. Ingen Rifle 
hadde Lappen saa han kunde nytte dette 
gode Høve at skyte Bjørnen. Mens han 
saaledes stod og ærgrede sig herover, kom 
han ihu at han hadde eit Kastetaug 
sammenringet hengende paa Beltet og fik 
da en Indskydelse. Han grep sit Kaste 
taug og med et vælrettet Kast fik han det 
som Ringsnare paa Bjørnens Hals. 
Da denne saa fik Kastetauget om Halsen 
skvat den til i Skræk og satte avsted øst 
over Remman. Lappen, der var forberedt 
paa dette, strammede sig op, sperrede 
sine skipaabundne Ben ut, og holdende 
i Tømmen lot han Bjørnen trække av 
sted med sig; – først i rykende Fart, men