serskilt Folge. Naar Vielsen var over 
gik de likeledes Haand i Haand tilbake 
til den samme Plads de hadde indtat 
ved sin Ankomst i Kirken – frems i Stole 
ne. Efterpaa foretokes under Menig 
hetens Sang Ofring til Præst og Klokker. 
Først Brudgommen og dennes Far – tildels 
en for Anledningen leiet Far – , derpaa 
de nermeste Slektninge og siden alle 
som vilde vise Brudeparet Ære. De gik 
i tetsluttet Rekke rundt Alteret ofrende 
sin Gave (i Mynt) først tif Præsten paa 
Alterbordet og siden til Klokkeren, 
der hadde at lidet Bord anbragt ved 
fremste Stolerad. Efter at de mandlige 
var færdige kom Kvindernes Tur med 
Bruden først. Mange av dem, der 
ikke stod Brudefaret 
nermest 
masjerede efter 
Ofringen direkte ut av Kirken, og til 
den Gaard, hvor Brudefølget hadde sta 
tioneret sig, for der hos Brudeparets 
Skjænker at erholde den vanlige "Offer 
dram". Spillemanden stod parat 
utenfor Kirkeporten og mottok Brude 
paret, efter at Slægt og Venner hadde 
under Haandgiven tilendebragt sine Lyk 
ønkninger, og med klingende Spill 
i martstakt førte han dem saa tilbake 
igjen. Under Ankomsten til sit mid 
lertidige Stoppested og endelig ved Hjem 
komsten blev der salutteret for Brude 
paret – om det saa bare var med en 
Mundladningsrifte – det eneste Skyte 
vaapen som den Tid var at opdrive 
paa Landsbygden 
Foruten Lykønskninger mottokes Brudefolk