blev avblottet (
 
før 
som nu). Likets Utstyr 
omtrent som nu. Hvidt Svøp pyntet med 
Silkebaand – mest sorte for gamle Folk 
og lysere for de unge. Efter at Liksku 
et var over sattes Laaket paa Kisten – og 
spikredes til, hvorpaa to brendende Lys 
i Stake 
baate først og sidst – blev anbragt noget 
fra hværandre paa Kisten. Det kunde 
enda takes nogen Tid førend der blev 
gjort Opbrud, Liket bragt paa Slæde 
eller andet Kjøretøi og man tok paavei 
til det fjerntliggende Gravsted fulgt av 
et mer eller mindre Antal av Gravels 
gjæsterne. Sangeren, der pleide at sidde 
paa Likkisten, sang da for hvær Gaard 
eller Bosted de passerede forbi og en dyg 
tig Sanger kunde da ogsaa høres paa 
Avstande fra ½ til 1. 
hel 
Mil. –
 
Man sang saaledes meget mere end nu 
f. t. – ogsaa ved Graven. Efter at Liket 
var begravet samledes de paa et nær 
Gravpladsen beliggende Bosted og nød 
Forfriskninger av medbragt Mat og Drik 
ke førend de skiltes. I spredt befolkede 
Strøk sker det paa samme Maate endnu. –
 
Medens her var betydelig mange Lap 
per gaves der ogsaa Liksangere blandt 
dem, naar der var Dødsfald blandt disse. 
En Svensklap sang engang over et Lik 
fra Fjeldvandene Tiplingerne og ned i 
Susendalen. En derværende Bande ut 
trykte sig herom som følger: "Han saang 
Fan rive me ned igjønno heile Liæ!" –
 
En anden gang en Lap kom syngende 
over Lik ned gjenneme Fiplingdalen, sagde