Kvendluren en Stabel av Bordstumper. 
I den vestre Ende av Ildhusbygningen 
var der en Sval, hvorunder der stod en Slipe 
sten, og desuten en hel Mengde Ljaaer i Aarv 
hengt paa Knagger høit op i Ildhusrøstet. 
Mens de saaledes holdt paa at bake vidste 
de ikke av førend de fik høre der kom nogen 
gaaende indover Ildhusgangen hen til Haand 
kværnen og begyndte at sortere disse Bord 
stumper som laa der. De tokes og lagdes til 
side en for en. Da Smaapiken hørte dette 
undrede hun sig paa hvad det var farnoget, 
hvortil Bereth, der forstod at det ikke var 
noget kjøtbundet Væsen som foraarsakede 
dette og frygtede for at Piken skulde bli bange, 
svarede: At det var kun Vinden som ram 
lede med Ljaaerne i Slipsvalen. 
Mere blev der ikke talt om Saken. Bord 
lægningen ophørte omsider og der hørtes Fot 
trin ut fra Gangen. Smaapiken sagde 
senere at hun godt forstod at det ikke var 
Ljaaerne som ramlede, da det var aldeles Vind 
stille. Den følgende Dag kom der Folk fra 
Elsvatne og vilde ha O. A. – Bereth O. sin Mand –
 
til at gjøre Kiste til et Barnelik ved Elsvatne –
 
– En Gaard som ligger vel en Mil øst for Hatfjell 
dal – . Aa ja, O. A. paatok sig at gjøre 
Kiste, og da denne var saanær færdig, mang 
lede han Material til Laske øverst paa 
Laaket, og gik saa hen til Ildhusgangen og 
behandlede Bordenderne paa samme Maate, 
som hørt av Kvinderne Aftenen forut, og 
fandt 
han 
der det manglende Emne. –