Melodi: hvor elskelig synnes din boliges stæd. 
1. Fortredelig slange, hvad har du forvoldt, At vi alle 
døden maa smage, Ey dette allenne, men vi er hensoldt Til kum 
mer og sorigfuld dage, O herre saa from, Til redning os kom! 
At vi ikke slet skal forsage. 
2. Her nogle kan danse blant roser i ring, Ved ikke af rin 
geste Oviide, Hvis børn om bordet dem sider omkring, Som Ollie 
Qviste at smile; Men nogle med vee Maa sørgende see Sin børn 
til graven at ile. 
3. Her boed iblandt os en qvinde og mand, Hvis ægteskab 
herren velsignet, Med saamange børn de Leea forsandt I sit bør 
netal monne ligne; Men herren har dem Til sig kaldet hen, Kun 
tvende tilbage mon leve. 
4. Men af disse tvende var datteren ældst, Men sønnen var 
yngst af dem alle, Men datteren var dennem kierligen heldst, For 
ældrene yndig for alle, Hun var deres trøst Og øynenes løst, 
Som dennem saa vel mon befalle. 
5. Hun var udi huset det eneste lius, Som voxte i dyder 
og sæder. I hvor hun mon vankke der ind eller ud Hun idelig 
siunger og qvæder. Hun frygtede Gud, Hun elsked hans bud, 
Gud hinde selv deri veyleder. 
6. Fra først som hun kunde tale og gaae, Da har hun i 
gudsfrygt sig øvet, Men Synden hun altid for øynene saae, For 
den var hun stedse bedrøvet, Hvorfore og Gud I sit ord og bud 
Har hinde oplyst ufortøvet.