og om det ikke kunde la sig gjøre at finde 
Vatn paa nermere Hold. Knut gjorde 
sig lystig over dette Ærende og sagde: 
"Ja saa! kjøm di alt ende derifraa – 
idet han nævnte Gaardens Navn – aa hit 
op te Fron aa leite etter Vatn – ? Aa di 
har jo Vatn alle Steds der paa Gaar'n." 
Derpaa begyndte han at nævne mange 
Steder paa Gaarden, hvor de hadde Vatn 
– der og der hadde di Vatn og forresten 
hvis de vilde grave Brønd saapas som 
tre Stonglengder ret ut fra Fjøsrøstet, 
saa troede han de vilde finde Vatn 
nok. Alt dette uten at Knut nogensinde 
hadde været paa sisse Kanter av Landet! – 
Studenten blev aldeles forbløffet her 
over. Senere blev der gravet paa det 
av Knut anviste Sted, og Vatn fandt de. – 
Bræch tilføiede: Det var sandt, det 
var noget merkeligt med den Manden 
(Knut). – 
"Imort Nerli", der tok op Gaarden Kro 
ken i Susendalen, var en av Visknuts spe 
sielle Venner, og førte Brevveksling med 
ham. Knut skrev saaledes engang 
til Ingebrigt ("Imort") og blandt andet 
fortalte ham at nord og op for Gaarden 
Kroken, hvor der rinder en Bek, skulde 
være en Kobbergang, men den laa temme 
lig overdekt med Jord og Løssten saa 
den ikke var saa god at finde, men dersom 
han kunde opdage den, og ved at foreta en 
betydelig Avblotning vilde han der finde 
en værdifuld Kobbergang. Spor av 
Kobber er ogsaa i den senere Tid fundet paa