aasen m. fl. –
 
Underjordiske (- Fra Gudbrandsdalen ved P. J. I.) 
En Skytter, der hadde gaaet paa Jagt i 
Fjellet hele Dagen til Mørket faldt paa, ind 
kvarterede sig paa en Sæter. Da han hadde 
faaet 
op Ild i Peisen og forfrisket sig av medbragt 
Niste tok han op av Lommen en Mundharpe 
og begyndte at spille Slaatter til egen Adspre 
delse. Da han hadde spilt et par Slaatter 
fik han høre det tiske og tiske ute i Gangen. 
Han fortsatte at spille, og vips! kom der 
nogle Nisser av forskjellig Størrelse ind Par 
om Par og tok til at danse, og saa snart 
han ophørte at spille trak de sig skynd 
somt tilbake til Gangen: Men saa snart 
han spillte op igjen kom de paany, og Rump 
er tittede av og til frem under Sjørtet paa 
Kvinderne. Han lagde 
da 
merke til en Pike 
som var høiere end de andre, meget smuk 
og bevægede sig med megen Ynde, og da hun 
betragede ham i høieste Grad, grep han 
sin Foldekniv og kastede over hende. 
Hun blev da staaende igjen og graate 
da de andre trak sig tilbake. Hun bøn 
faldt Gutten om at gi hende løs igjen saa 
hun kunde følge de andre, som snart 
gjorde sig usynlige, hvilken Evne Piken 
hadde tapt ved at der var kastet Staal over 
hende. Men Gutten trøstede hende, og bad 
hende som hans Forlovede at følge med 
ned til Bygden. Dette skedte saa, de blev 
gift og levede lenge sammen i Velstand 
og lykkelige. Men smaat on sen gik det 
op for Manden at dette var et underligt 
Ægteskap, og hans varme Følelser for hende