Full text: Record collection 1924/1925 Hattfjelldal

ikke lang Stund hen førend Underjordskonen 
fødte et Barn – en Gut frisk og kjæk. 
Gaardmandskonen tok saa til at vaske Barnet 
som Skik og Bruk var. Men vips! sprang 
Guttebarnet ut av hendes Hender og klattre 
de op efter en Vegg, hvor det fandt sig 
en Siddeplads og satte i at le. – Den forret 
tende Jordemor blev saa bestyrtet at hun 
faldt rent i Staver over dette. Men Barnets 
Mor 
der smilende saa til, tiltalte saa Barnet 
i et 
for Konen 
uforstaaeligt Sprok, og da kom det 
tilbake og lot sig vaske. Da alt var 
"klappet og klart" fulgte Underjordsmanden 
Gaardskonen 
tilbake 
til hendes Hjem igjen med mange 
Tak for den gjorte Tjeneste, og ellers fik 
hun i Belønning et stort 
og digert 
Sølvstaup. – 
Skattegraverne – Jonsoknat – (Gudbrandsdalsk) 
To Mænd holdt engang paa at grave etter 
en nedgravet Skat – En Pengekiste – De skyndte 
paa av alle Kræfter for at fuldføre Arbeidet 
førend Solen randt. Imotsat Fald vilde 
det falde uheldigt ut. Da de 
saa endelig 
hadde faaet 
Kisten bar og skulde til at ta den op, fik de 
se 
en styk gammel Kjærring siddende i et Kna 
traug komme rikkende idet hun med Baken 
den støtvis fik Trauget til at bevæge sig fremad 
mot det Sted hvor Skattegraverne holdt paa. 
Disse blev forskrækket og tok tilbens det 
forteste de hadde lært. Men Kjærringen kom 
lenge rikkende efter og ropte: "Aa spring 
itkje, spring itkje e naar døk nok 
lell! –" (Gudbrandsdalsk) 
Bjørnen med Hodet gjennem Isen: 
Engang fik en Mand se et Bjørnehode 
stikke frem av en Issvulst, hvilket han blev