Peter Dass, Alstadhaug. 
hadde studeret ved den vittenbergske Skole 
og kunde saaledes meget mere end Præster gjør 
nu tildags, og var Præst i det store Alstad 
haug Præstegjeld med flere residerende Kap 
pelaner under sig. Hans fremtrædende Stil 
ling og tillike hans frie Tale og Digtning gjorde 
at han fik flere Avindsmænd og onsindede 
Personer mot sig, og som 
ogsaa 
hadde bakvasket 
ham like overfor Kongehuset i Kjøbenhavn. 
Resultatet herav blev at Kongen sendte ham 
Indkaldelse til at prædikke i Slaatskirken 
en bestemt Søndag. Men hans Avinds 
mend sørgede for at Indkaldelsen først 
kom P. D. i Hænde Dagen før Prædikenen 
skulde holdes i Kjøbenhavn. – Nu blev 
gode Raad dyre. P. D. kaldte da den Onde 
selv for sig og vilde vite hvor hurtig en 
Skyds han kunde skaffe ham til Kjøbenhavn? 
Djævelen foreslo da en Skyds saa hurtig 
som Stormen? Den er forsen mente Dass. 
End som en Bøssekugle? Forsen sagde P. D. 
End som Menneskenes Tanke? Ja kom 
med den Du! mente Dass. – Vedtat. 
Dass avfattet sin Prædiken og forberedte 
sig til Reisen, som skulde finde Sted Søndag 
Form. Søndag Morgen spiste Præst og 
Kappelan Frokost sammen paa Alstadhaug 
Præstegaard, og da Tiden nermet sig at de 
skulde tjennestgjøre i Kirken iførte de sig 
sin Præstedragt, fulgtes ut, hvorpaa de 
skiltes – Dass til Kjøbenhavn 
gjennem Luften ridende paa Fandens Ryk 
og Kappelanen 
til Alstadhaug Kirke. Da Fanden med Dass 
paa Ryggen var midt over Havet mellem Norge 
og Danmark saknede Fanden Farten og for saa