ikke benegte at der fandtes Spøkelser. –
 
Haukingen ved Fagerli. 
Paa Fagerli, Vefsn hørte man ret som det var 
at nogen haukede lengere oppe ved Elven 
Man kunde ikke skjønne hvem denne hauk 
ing skrev sig fra? Lars Skredderhaug 
– den ene av Naboerne paa Fagerli – var saa 
engang paa Fisketur opover langs Elven 
og fandt da et Mandhode. Dette tok han 
saa og flyttede til et andet Sted noget. 
fra Elven. Men der hørtes fremdeles Hauk 
ing fra det Sted hvor dette Mandbode var 
var anbrgt. Skredderhaug hentede saa 
Hodet og brgte det til Grane Kirkegaard 
hvor det blev nedgravet. Senere hørtes 
ingen Hauking mere. –
 
Hodet skrev sig rimeligvis fra nogen 
av de flere som gik med under Tømmer 
fløtning ovenfor under det gamle Halsøy 
bruks Driftstid. – 
N. Moldrems Oplevelse. (Fortalt av ham selv) 
I to Aar blev han ret som det var ut 
sat for to Smaanisser som kom og voldte 
ham adskilligt Besvær og Plage. Bestandig 
førend disse Væsener indfandt sig kom der 
en serdeles ubehagelig Luft eller Lugt for hans 
Næse, og strakst var de da ogsaa der hos 
ham. Jeg spurgte ham om hvorledes han 
bar sig ad med at bli dem endelig kvit? 
Jo, svarede han: Jeg blev saa lei dem 
at naar de sidst paa Tiden indfandt 
sig tok jeg til at sverge og bande og domi 
nere indtil jeg paa denne Maate vandt at 
skremme dem fra mig. – 
(Moldrem – f. 1837 – lever endnu)