holdt engang senere paa at sage Bord – 
paa Opgangssagen paa Hatfjelldal. Der var 
litet Vand i Sagbekken saa Sagen tildels 
maatte hjelpes løs. Engang da K. satte 
sin ene Aksel under øvre Part av Sag 
grinden for at gi den et Støt opad 
blev han forsen til at komme sig undav 
da Grinden slog nedad, blev sundslaat 
i Hodet og fik tillike et stort gapende Saar 
i Panden. Saaledes forslaaet og hjelpeløs 
blev han brgt Hjem og tilsengs. Otte Dage 
efter døde han. Mens K. saaledas laa 
for Døden kom der gjentakne gange 
i flere Dage en stor sort Frosk hoppen 
de op den 4 a 5 Trin høie Stuetrap og 
til Dørstokken, hvor den satte sig og, som 
det syntes, vendtede paa at bli sluppet 
ind. Konen i Huset (Marit Johnsdtr) 
jagede den vek, men om ikke ret lenge 
saa var den der igjen. – Man undrede 
sig høilig over dette? – Hadde Frosken 
maaske Ærende til sin Fiende Karolius? 
– Sanke gloende Kul paa hans Hode 
eller omvendt? – 
Mere om Frosken. 
Anne Gjæving (Enke) var Breier i 
Slaataannen hos Peder S. Ørjedal. En Dag 
de holdt paa at slaa ned Græs kom 
Peder i Skade far at hugge en Fråsk tem 
melig stykt med Ljaaen, hvorfor han 
fandt det rettest at skille den helt 
med Livet. Da saa dette var gjort, 
sagde Anne til Peder: "Du maa it gløim 
aa les Fadervaar i Kveld naa Du lægg de, 
for Du veit it om de va Frosk detta". (!) –