lavt at Præstens Ben stribede i Vandet 
og spurgte ham saa om hvad Peter sagde 
da han var 
i 
Havsnød? Høiere op og ret 
frem din Satan! svarede Dass. Da P. D. 
saa kom til Kirken sang man nettop "Preik 
stølverset". Dass gik direkte paa Prædikesto 
len og prædikede med baate Fynd og Klem 
– en gripende Prædikken. Efter endt Prædiken 
marsjerede han direkte ut av Kirken for 
Hjemreise. (Skydsen ventede selvfølgelig utenfor) 
En Kirkejenger løp efter ham og spurgte 
hvorfra han var? Svaret lød: En Nordmand 
og dermed var han borte. Da Kappelanen 
gik fra Kirken paa Alstadhaug mødte han 
Dass gjenkommen fra Kjøbenhavn, og de fulg 
tes Hjem til Præstegaarden. –
 
(Nogle vil vite at P. D. følte sig for gam 
mel til gt reise selv, og sendte sin Kappelan 
i sit Sted at forkynde hans Prædiken. –) 
Rødøypræsten og "Gammelerik" 
En Præst i Rødoy hadde gaaet den vitten 
bergske Skole og kunde saaledes mere end de 
Præster, der ikke hadde hadt denne Skolegang. 
Han kunde derfor ogsaa tumle med "Gammel 
Erik" og narre ham efter godtbefindende. 
Præsten tok Erik leilighedsvis i sin Tjeneste 
til at utføre diverse Arberde. Lønnen skulde 
da 
om, ikke altid, saa dog 
gjevnlig være en Menneskesjæl av de 
Kirkejengere som sov under Prædikenen 
i Kirken. Men da Præsten var en ualminde 
lig talentfuld Mand sørgede han for 
altid at fengsle Tilhørerne i den Grad at ingen 
faldt i Søvn. Engang i sterk, bitende 
Østenvind gav Præsten den Onde i Opdrag