det forholdt sig saa, at han hadde en hvid 
Ring i B bak under Sjerten, og da skynd 
te Hønsehanen sig at bli den første til 
gaards. – 
5) Præsten og Klokkeren. 
Det var engang en Præst som utmerket 
sig ved at være ubarmhjertig mot de Fatti 
ge. Kom der nogen fattig Stakker og 
bad om lidt Mat, blev de haardeligen 
avvist. Der var intet at bekomme. 
Klokkeren derimot var mere omhjertet 
Han ydede efter Evne og besluttet sig til 
at forsøke ogsaa at bringe Præsten til 
en bedre Forstaaelse. 
Engang foreslog han saa Præsten at de 
sammen skulde gjøre sig en Tur paa Vi 
sit til en Gaard ute i Bygden, hvor 
Præsten ikke tidligere hadde været. Dette 
gik Præsten med paa, men undrede 
sig paa om Veien var 
saa 
lang at de burde 
ha Niste med sig? Nei da, mente Klokkeren, 
det behøvedes ikke. 
Førend de saa drog paavei stak Klokkeren 
i al Hemmelighet nogle Kavringer i sin 
Lomme. De gik da, og gik, men Tiden 
drog ut – lenger og lenger – uten at de naa 
ede frem. Præsten klagede over at han blev 
sulten, og smaat spurgte om det nu var 
langt igjen? Aa nei, sagde Klokkeren, det 
var nu ikke saa langt. Imidlertid blev 
Klokkeren ogsaa sulten, og tok av og til 
hemmelig op av Lommen en Kavring 
at tygge paa. Præsten blev opmerksom 
paa at Klokkeren spiste noget, og spurgte 
ham om hvad det var han spiste? –