og med et ondt Øiekast paa Klokkeren 
lagde han Skeen fra sig til ikke liten 
Forundring for Klokkeren, der lot sig Grø 
ten smake fortræffeligt. 
Efterpaa skulde saa Præst og Klokker faa 
sove 
i 
et av de to Sengkammer, hvis Døre 
gik like ut fra Stuerummet. Kommen 
i Seng bebreide Præsten Klokkeren fordi 
han saa snart hadde traadt paa hans 
Fot førend han fik spise sig halvmæt av 
den gode Grøten. Da opklaredes det at 
det var den store Hund som holdt til 
under Bordet, der hadde traadt paa 
Præsten. – Saa Du hvor Konen 
gjorde av Levningerne av Grøten, spurgte Præs 
ten? Jo, sagde Klokkeren, hun satte 
den ind i et Skap uten Dør for inde 
i Stuen. Jeg maa avsted at finde Grø 
ten og spise mere av den, sagde Præsten. 
Dermed gik han. "Tak en Næve med 
aat me og" sagde Klokkeren. 
Præsten fandt Grøten og med den bare 
Haand forsynte han sig rikelig, tok 
derpaa Haanden fuld for at bringe 
Klokkeren. Men mørkt som det var, 
gik han feil og kom ind i det andet 
Kammer, hvor Manden øverst og Konen 
fremst laa i en Seng og sov. Den 
sidste hadde sparket Dækket av sig 
og vendte Bakenden frem. Præsten 
viskede: Klokker her faar Du Grød, 
men fik intet Svar. Men der hørtes 
et og andet Pust fra Konens Bakende –
 
"Aa blaas ikje paa Grouten han 
va koka i Aftes (!)" Tilsidst blev