I Krødsherred tror man, at hvert mske 
har sit vardøger; det er et eller andet 
dyr. Man havde deroppe en skik for at 
få t hvide, hvilket dyr der var ens var 
døger; man tog en kniv og lagde den 
i et tørklede, slog derpå en snip af 
tørklædet over den. Så holdt man 
tørklædet i hånden, mens man 
gentagende omfavnede den, hvis var 
døger man vilde kende; for hver 
omfavnelse nævnte man et navn 
f.eks. "ræv vardøger", "bjørn vardøger", 
"fugl vardøger, "hund vardøger" o.s.v. 
Hvis da kniven lå udenpå snippen, 
så var vardøgret det sidste dyr, der 
blev nævnt. Men ser, at denne tro 
svarer fuldstændig til vore forfædres 
om fylgjerne, som i dyreskikkelse gik 
forud for hvert mske. 
(Anne Marie Olsdtr.) 
De usynlige kaldtes ofte i Krødsherred 
"haugatuss" 
(Anne Marie)