Kyndesmysse-Goy er godt som ti lass høy sa dei i Vetlefj. Bjørner
snur seg heilt kyndesmysse-natti. Sume segjer at han er ute og mæle
seg og daa. (Fjærland.
Kyndesmyssedagen var fyrste vaardagen. Daa skulde dei leggj
seg utdhljos. (Sværefj.
Blaasmysse (3 febr.) Blæs det daa, skal det verta so aulan
de fullt med eitertroll og innsekt. (Vetlefj.) Daa kom det liv i alt
kryp. (Svarefj.) Blæs det das ,vert det vindsamt heile aaret. (Fjærl.)
11.febr vart kalla fagaradag. Daa var dei serleg ute for
faarar og ulukkor. Den dagen har det 2 gonger gaatt efsa-skredor paa
Eiki, i 1868 og 1971. 1 Vetlefj. har det vore 3 lauseldar i manna
minne den dagen. Eit aar støytte "Kommanderen" paa grunn nett utan
for bryggja. Ein mann fortel at det er 24 faaradagar i aaret. Februa
har berre denne eine
Peder stol (22 febr.) Er det fint ver daa, skal det verte
ein god vaar. (Fjærl.) Fraa den dagen skal alt som vert kasta paa
snøen tæra paa han. Dei segjer og at allslags ver tærer paa den ganl
snøen etter dan dagen.
msse 12 mars) Gregorsmyssetid er dag og natt like vid.
Nreror
Voffermysse (24 mars ) Fraus det Vefferm. skulde det frjosa
30 nater frametter vaaren. (Fjærl.) eller det skulde verta kald vaar
og kornet skulde frjosa (Vatlefj.) So mykje sno som det er paa torv
taki med vofferm. skulde det vera paa marki med sumarmaal (Fjærl.
So mange dagar som sysvorti vert hoyrd fyre vofferm. skal ho tegj
etter. (Fjørl.) So lenge tjelden syng fyre vafferm. skal han teg;
etterpaa. Godveret lokka han for tidleg ut. Naar tjelden kjen
tidleg vert det god vaar. (Vetlefj.
Feite-tysdag keyrde dei alltid møk. I Fjærl. brukte dei da
ofte ua keyra nok fraa stolen