41. 
Stubbar 
Du verden, du verden, sa Myrhaumåven. 
Det va på et stelle ni' Horg.Det va en hælvraring som for 
å villa hå dættra der på garda.Men itt villa ho hå'n og itt lika foreldra det 
hell. Han kom no likvel han å sett se fær alle lørdasskvelda. 
Så va det en kveld'n at farin to å kasta'n ut da'n kom. 
- Du verden,du verden,sa'n med det såmå han kom nedpå uti 
garda. Og det vart no et ordtøkj det å. - Du verden, du verden, sa Myrhaumåven. 
Potetkvarteret. 
Det va en dreng her på Rogstøgarda (iEStøren) en gong.Han 
skull bi så redd rypsteggen en da'n. Han hadde vørre uti marken og brent køl og 
va på vei nedatt. 
- Gakk,gakk sa rypsteggen. Og med det såmå datt smærøskje 
nedpå hælann på'm 
- Ja,e hørre du kasta ette me,sa'n.- Men du ska't få ti 
me lel. Han trudd det va'n Gammel-Erik som for å sprang ette se han. 
Han hdd koie oppi marken og ho hadd rotna så taket datt 
nedpå'n en gong han va der. Og så låv'n no der og hua på hjelp og låvå ut i hælv 
tynn med potet åt den søm kom å hjelpte han. 
Og så kom det en kar og hjelpte han å. 
- Ja,du fæ nøi de med et kvarter sa'n da'n kom løs att.