idet samme kom Vaasedrifta farende og tog barnet 
med sig. 8 dage efter kom hun igjen og fortalte, 
hvad der var hendt hende. Hun meddelte, at de 
tog hende med til et stort fjeld, der stansede 
de. Med et gik der to døre op, nett so, naadde 
mor lukke op melkeskaape doka, og da de kom 
ind der, var alt af guld. baade gulv, vægge og altslag. 
De sætte sig tilbords for at sjese; men barnet var 
ikke istand til at smage deres mad; for den var salt 
løs som al tussemad er. Da de saa det, tagde og kastede 
hende ud. Med det samme blev der slaaet varmt 
vand over hende, saa barnet aldrig blev ligt sig 
mere. 
Tunvoren. 
Tunvoren er et væsen, som holder til i husene og naar 
han blot har en opredet seng gjor han ingen fortræd, 
men hjælper snarere husets folk, naar naget staar paa. 
"Han er her ikke saa meget nu," hørte jeg en kone 
sige, for nu bygges der saa mange nye huse, og han reiste 
med de gamle." Der har været meget almindeligt paa 
disse kanter, at man i "baen" havdes staaende en op 
redet seng til Tunvoren og maaske er det endnu til 
fælde; dog ved jeg ikke, men jeg har talt med folk, 
hvis forældre gjorde det. Den skal undertiden ligne 
en kat, stundom en hund, efter sengeleiet at dømme. 
men den antage hyppig husbondens skikkelse. 
og den kommer stundom gaaende "net" som manden 
selg i huset. Om den Er der mange meddelelser; 
her meddeles en: 
Der var engang en mand fra Flekke, som havde været 
"indenfor, d.v.s. længere ud i bygden og paa veien 
gjennem den trange og mørke Staffsdal, mødte 
han tussene. De rakte ham en sølvkande med 
øl og bad ham drikke. Han takkede og tog imod; 
men da han ikke turde drikke ølet, slog han 
det bagover hesteryggen han var nemlig til hest – 
som vel var for ham; men det var saa sterkt, at haarene