I et brev til redaktøren af Folkevennen skriver frk 
N. Vonen bl. andet: Jeg tror, at der hersker megen sans for 
læsning blandt almuen og vist ikke mindre førend nu. 
Særlig ynder man historie, legender og kjæmperiser. "Peder Syv" 
har været meget kjendt. Legender har jeg hørt enkelte synge. 
En 80 aar gammel kone, som jeg bad om at fortelle mig noget. 
fra fordums dage, svarede, at det kom an paa havd jeg vilde 
høre. Hun kunde nok fortelle mig om keiserinde Helena 
og keiser Octavianus, om jeg vilde høre det "Helst so helde 
eg no mest taa Daniel Rantzau Rantzau; for han faldt som det 
søimde seg ein man for konge og fødeland i standande strid." 
"Aa nei, så nei, tilføiede hun, "kor ilje da va, 
at inkje dei danske skulde faa hjelp mot tysken, 
ka skulde dei eksere ette, naar dei inkje skulde sta. 
Nei, naar eg høire dei danske næmne, so æ da net 
so da take meg om hjarte." Paa mit spøgsmaal, 
hvor hun havde hørt om Rantzau  og de andre, gav 
hun til svar, at hun havde læst om dem i 
en gammel krønikebog; men ellers var der en ældre 
mand, Kristian Elde, som undertiden besøgte 
dem, aa han var net so ein apostel iblandt dem; 
han kunde fortælle so maangt, aa da va mi beste 
moro aa høire paa honaa."