upp nyaarsmorgon, laag det
eit byggkorn i kvar mannssess.
Det kunde henda at det vatta
korn i sessen hjaa einkvan.
Daa var den feig som sessen åtte
og skulde andast i aaret.
Denne trui var svært sterk. Dei
leit so visst paa det, for det
var so. Det var so mange døme
paa det.